Hvad erIndustrial ogCommercialEnergiStorage ogCommonBusinessMOdels

I. Industriel og kommerciel energiopbevaring

"Industriel og kommerciel energilagring" henviser til energilagringssystemer, der bruges i industrielle eller kommercielle faciliteter.

Set fra slutbrugerne kan energilagring kategoriseres i kraftsiden, gittersiden og energilagring af brugersiden. Energilagring af strømsiden og gittersiden er også kendt som førmeter energilagring eller bulkopbevaring, mens brugersiden energilagring kaldes energilagring efter meter. Energilagring af brugersiden kan opdeles yderligere i industriel og kommerciel energilagring og husholdningsenergilagring. I det væsentlige falder industriel og kommerciel energilagring under bruger på brugersiden, catering til industrielle eller kommercielle faciliteter. Industriel og kommerciel energilagring finder applikationer i forskellige omgivelser, herunder industriparker, kommercielle centre, datacentre, kommunikationsbasestationer, administrative bygninger, hospitaler, skoler og boligbygninger.

Fra et teknisk perspektiv kan arkitekturen af ​​industrielle og kommercielle energilagringssystemer klassificeres i to typer: DC-koblede systemer og AC-koblede systemer. DC-koblingssystemer bruger typisk integrerede fotovoltaiske opbevaringssystemer, der består af forskellige komponenter, såsom fotovoltaiske kraftproduktionssystemer (hovedsageligt omfattende fotovoltaiske moduler og controllere), energilagrings kraftproduktionssystemer (hovedsageligt inklusive batteripakker, tovejskonvertere (“PC'er”), batteri Management Systems (“BMS”), opnå integration af fotovoltaisk kraftproduktion og opbevaring), energistyringssystemer (“EMS Systems”) osv.

Det grundlæggende operationelle princip involverer direkte opladning af batteripakker med DC -effekt genereret af fotovoltaiske moduler gennem fotovoltaiske controllere. Derudover kan vekselstrøm fra nettet konverteres til DC -strøm gennem pc'er for at oplade batteripakken. Når der er efterspørgsel efter elektricitet fra belastningen, frigiver batteriets strøm, hvor energiindsamlingspunktet er ved batteriets ende. På den anden side omfatter AC-koblingssystemer flere komponenter, herunder fotovoltaiske kraftproduktionssystemer (hovedsageligt omfattende fotovoltaiske moduler og gitterforbundne invertere), energilagringsstyringssystemer (hovedsageligt inklusive batteripakker, pc'er, BMS osv.), EMS, EMS, EMS, EMS, EMS, EMS. system osv.

Det grundlæggende operationelle princip involverer konvertering af DC-effekt genereret af fotovoltaiske moduler til vekselstrøm gennem gitterforbundne invertere, som direkte kan leveres til gitteret eller elektriske belastninger. Alternativt kan det konverteres til DC -strøm gennem pc'er og oplades til batteripakken. På dette tidspunkt er energiindsamlingspunktet i AC -enden. DC-koblingssystemer er kendt for deres omkostningseffektivitet og fleksibilitet, der er egnet til scenarier, hvor brugere forbruger mindre elektricitet i løbet af dagen og mere om natten. På den anden side er AC -koblingssystemer kendetegnet ved højere omkostninger og fleksibilitet, ideelle til applikationer, hvor fotovoltaiske kraftproduktionssystemer allerede er på plads, eller hvor brugerne forbruger mere elektricitet i løbet af dagen og mindre om natten.

Generelt kan arkitekturen af ​​industrielle og kommercielle energilagringssystemer fungere uafhængigt af hovedkraftgitteret og danne et mikrogrid til fotovoltaisk kraftproduktion og batterilagring.

Ii. Peak Valley Arbitrage

Peak Valley Arbitrage er en almindeligt anvendt indtægtsmodel til industriel og kommerciel energilagring, der involverer opladning fra nettet til lave elektricitetspriser og afladning til høje elektricitetspriser.

Ved at tage Kina som et eksempel implementerer dets industrielle og kommercielle sektorer typisk politikker for elektricitetspriser og peak elpriser. I Shanghai-regionen udsendte for eksempel Shanghai Development and Reform Commission en meddelelse om yderligere forbedring af brugen af ​​elektricitetspriser i byen (Shanghai Development and Reform Commission [2022] nr. 50). I henhold til meddelelsen:

Til generelle industrielle og kommercielle formål såvel som andre todelt og store industrielle todelt elektricitetsforbrug er topperioden fra 19:00 til 21:00 om vinteren (januar og december) og fra 12:00 til 14: 00 om sommeren (juli og august).

I spidsbelastede perioder om sommeren (juli, august, september) og vinteren (januar, december) stiger elektricitetspriserne med 80% baseret på den faste pris. Omvendt vil elektricitetspriserne i lave perioder falde med 60% baseret på den faste pris. Derudover stiger elektricitetspriserne i spids perioder med 25% baseret på topprisen.

I andre måneder i spidsbelastede perioder stiger elektricitetspriserne med 60% baseret på den faste pris, mens priserne i lave perioder falder med 50% baseret på den faste pris.

For generel industriel, kommerciel og andet el-forbrug af et enkelt system er kun spids- og daltimerne kendetegnet uden yderligere opdeling af spidsbelastningstider. I spidsbelastede perioder om sommeren (juli, august, september) og vinteren (januar, december) stiger elektricitetspriserne med 20% baseret på den faste pris, mens priserne i lave perioder falder med 45% baseret på den faste pris. I andre måneder i spidsbelastningen stiger elektricitetspriserne med 17% baseret på den faste pris, mens priserne i lave perioder falder med 45% baseret på den faste pris.

Industrielle og kommercielle energilagringssystemer udnytter denne prisstruktur ved at købe dyre elektricitet i løbet af off-peak timer og levere den til belastningen i spids eller dyre elektricitetsperioder. Denne praksis hjælper med at reducere virksomhedsudgifterne til virksomheden.

III. Energitidsskift

"Energy Time Shift" involverer at justere tidspunktet for elforbruget gennem energilagring for at udjævne spidskrav og udfylde perioder med lav efterspørgsel. Når man bruger kraftproduktionsudstyr som fotovoltaiske celler, kan uoverensstemmelsen mellem generationskurven og belastningsforbrugskurven føre til situationer, hvor brugere enten sælger overskydende elektricitet til nettet til lavere priser eller køber elektricitet fra nettet til højere priser.

For at tackle dette kan brugerne opkræve batteriet i tider med lavt elforbrug og udledning lagret elektricitet i spidsforbrugsperioder. Denne strategi sigter mod at maksimere økonomiske fordele og reducere virksomhedscarbonemissioner. Derudover betragtes det også som en energitidsskiftpraksis at gemme overskydende vind og solenergi fra vedvarende kilder til senere brug i spidsbelastningsperioder.

Energitidsskift har ikke strenge krav til opladning og afladningsplaner, og effektparametrene for disse processer er relativt fleksible, hvilket gør det til en alsidig løsning med en høj applikationsfrekvens.

Iv.Fælles forretningsmodeller til industriel og kommerciel energiopbevaring

1.EmneINvolved

Som nævnt tidligere ligger kernen i industriel og kommerciel energilagring i at udnytte energilagringsfaciliteter og -tjenester og opnå energilagringsfordele gennem Peak Valley Arbitrage og andre metoder. Og omkring denne kæde inkluderer de vigtigste deltagere udstyrsudbyder, energitjenesteudbyder, finansiering af leasingfest og bruger:

2.FællesBusinessMOdels

På nuværende tidspunkt er der fire almindelige forretningsmodeller til industriel og kommerciel energilagring, nemlig "brugerens selvinvestering" -modellen, "Pure Leasing" -modellen, "Contract Energy Management" -modellen og "Kontrakt Energy Management+Financing Leasing" model. Vi har opsummeret dette som følger:

(1)Use INvestment

I henhold til brugerens selvinvesteringsmodel køber og installerer brugeren energilagringssystemer på egen hånd for at nyde energilagringsfordele, hovedsageligt gennem Peak Valley Arbitrage. I denne tilstand, selv om brugeren direkte kan reducere spidsbarbering og dalfyldning og reducere elektricitetsomkostningerne, er de stadig nødt til at bære de oprindelige investeringsomkostninger og daglige drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Forretningsmodeldiagrammet er som følger:

(2) RenLlette

I den rene leasingtilstand behøver brugeren ikke at købe energilagringsfaciliteter på egen hånd. De behøver kun at leje energilagringsfaciliteter fra udstyrsudbyderen og betale tilsvarende gebyrer. Udstyrsudbyderen leverer konstruktions-, drifts- og vedligeholdelsestjenester til brugeren, og energilagringsindtægterne, der genereres herfra, nydes af brugeren. Forretningsmodeldiagrammet er som følger:

(3) Kontrakt energistyring

I henhold til kontraktens energistyringsmodel investerer energitjenesteudbyderen i at købe energilagringsfaciliteter og leverer dem til brugere i form af energitjenester. Energitjenesteudbyderen og brugeren deler fordelene ved energilagring på en aftalt måde (inklusive overskudsdeling, elektricitetsprisrabatter osv.), Dvs. ved hjælp af Energy Storage Power Station System til at opbevare elektrisk energi under dalen eller normal elpris Perioder og derefter leverer strøm til brugerens belastning i spidselektricitetsprisperioder. Brugeren og energitjenesteudbyderen deler derefter energilagringsfordelene i den aftalte andel. Sammenlignet med brugerens selvinvesteringsmodel introducerer denne model energitjenesteudbydere, der leverer tilsvarende energilagringstjenester. Energitjenesteudbydere spiller rollen som investorer i kontraktens energistyringsmodel, som til en vis grad reducerer investeringstrykket på brugerne. Forretningsmodeldiagrammet er som følger:

(4) Kontrakt energistyring+finansiering af leasing

Modellen "Kontrakt Energy Management+Financial Leasing" henviser til introduktionen af ​​en finansiel leasingparti som udlejer af energilagringsfaciliteter og/eller energitjenester under kontraktens energistyringsmodel. Sammenlignet med kontraktens energistyringsmodel reducerer indførelsen af ​​finansieringsudlejningspartier til at købe energilagringsfaciliteter i høj grad det økonomiske pres på energitjenesteudbydere, hvilket gør dem i stand til bedre at fokusere på kontraktens energistyringstjenester.

Modellen "Kontrakt Energy Management+Financial Leasing" er relativt kompleks og har flere undermodeller. For eksempel er en fælles undermodel, at energitjenesteudbyderen først opnår energilagringsfaciliteter fra udstyrsudbyder brugeren.

I leasingperioden hører ejerskabet af energilagringsfaciliteterne til finansieringslejerpartiet, og brugeren har ret til at bruge dem. Efter udløbet af lejeperioden kan brugeren opnå ejerskab af energilagringsfaciliteterne. Energitjenesteudbyderen leverer hovedsageligt energilagringsfacilitetskonstruktion, drift og vedligeholdelsestjenester til brugerne og kan få tilsvarende overvejelse fra finansieringslejerfesten for salg og drift af udstyr. Forretningsmodeldiagrammet er som følger:

I modsætning til den forrige frømodel, i den anden frømodel, investerer den økonomiske leasingparti direkte i energitjenesteudbyderen snarere end brugeren. Specifikt vælger og køber finansieringspartiet energilagringsfaciliteter fra udstyrsudbyderen i henhold til dens aftale med energitjenesteudbyderen og lejer energilagringsfaciliteterne til energitjenesteudbyderen.

Energitjenesteudbyderen kan bruge sådanne energilagringsfaciliteter til at levere energitjenester til brugerne, dele energilagringsfordelene med brugerne i den aftalte andel og derefter tilbagebetale finansieringsudlejningsfesten med en del af fordelene. Efter udløbet af lejekontrakten opnår energitjenesteudbyderen ejerskab af energilagringsfaciliteten. Forretningsmodeldiagrammet er som følger:

V. Fælles forretningsaftaler

I den diskuterede model er de primære forretningsprotokoller og relaterede aspekter skitseret som følger:

1.Samarbejdsrammeaftale:

Enheder kan indgå en samarbejdsrammeaftale for at etablere en ramme for samarbejde. I kontraktens energistyringsmodel kan energitjenesteudbyder for eksempel underskrive en sådan aftale med udstyrsudbyderen, der skitserer ansvar, såsom konstruktion og drift af energilagringssystemet.

2.Energistyringsaftale for energilagringssystemer:

Denne aftale gælder typisk for kontraktens energistyringsmodel og "kontraktenergiadministration + finansiering leasing" -model. Det involverer levering af energistyringstjenester fra energitjenesteudbyderen til brugeren med tilsvarende fordele, der påløber brugeren. Ansvaret inkluderer betalinger fra brugeren og projektudviklingssamarbejdet, mens energitjenesteudbyderen håndterer design, konstruktion og drift.

3.Equipment Sales Agreement:

Bortset fra den rene leasingmodel, er salgsaftaler til udstyrssalg relevante i alle kommercielle energilagringsmodeller. I brugerens selvinvesteringsmodel indgår for eksempel aftaler med udstyrsleverandører til køb og installation af energilagringsfaciliteter. Kvalitetssikring, overholdelse af standarder og service efter salg er afgørende overvejelser.

4.Teknisk serviceaftale:

Denne aftale er typisk underskrevet med udstyrsudbyderen til at levere tekniske tjenester såsom systemdesign, installation, drift og vedligeholdelse. Klare servicekrav og overholdelse af standarder er vigtige aspekter, der skal behandles i tekniske serviceaftaler.

5.Udstyrets lejekontrakt:

I scenarier, hvor udstyrsudbydere bevarer ejerskab af energilagringsfaciliteter, underskrives udstyrsudstyrsaftaler mellem brugere og udbydere. Disse aftaler skitserer brugeransvar for vedligeholdelse og sikring af den normale drift af faciliteterne.

6.Finansiering af leasingaftale:

I modellen "Kontrakt Energy Management + Financial Leasing" er der ofte etableret en finansiel leasingaftale mellem brugere eller energitjenesteudbydere og økonomiske leasingpartier. Denne aftale regulerer køb og levering af energilagringsfaciliteter, ejerskabsrettigheder under og efter lejeperioden og overvejelser til valg af passende energilagringsfaciliteter til hjemmebrugere eller energitjenesteudbydere.

VI. Særlige forholdsregler for udbydere af energitjeneste

Energitjenesteudbydere spiller en betydelig rolle i kæden for at opnå industriel og kommerciel energilagring og opnåelse af energilagringsfordele. For energitjenesteudbydere er der en række spørgsmål, der har brug for særlig opmærksomhed under industriel og kommerciel energilagring, såsom projektforberedelse, projektfinansiering, anlægsanlæg og installation. Vi viser kort disse problemer som følger: